Opskrifter

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller med creme

Ingredienser

 

Dejen:

50 g gær
3 dl. mælk
2 æg
1 spsk. sukker
1/2 tsk. salt
300 g. smør
Mel indtil dejen er blød og smidig

Creme:

3 æggeblommer
1/2 dl. sukker
1/2 stang vanille
1/2 dl. mel
5 dl. mælk

 

Sådan gør du

Lav først cremen, så den kan nå at køle af.

Sæt mælken over middel varme, mens du pisker æg, sukker og vanille i en skål til det er hvidt og skummende.  Mel tilsættes forsigtigt til æggemassen. Lidt af den varme (ikke kogende) mælk kommes i æggemassen og der røres rundt. Derefter hældes æggemassen langsomt i den varme mælk mens der røres rundt hele tiden - dette er vigtigt for at den ikke brænder på. Når cremen har kogt et par minutter tages den af og stilles til afkøling i en skål, mens dejen forberedes.

Dejen:

Smelt smøret i en gryde sammen med mælken, og lad det køle ned til ca. 37 grader, hvorefter gæren smuldres i.
Tilsæt derefter æg, sukker og salt i mælken og rør melet i lidt af gangen. Dejen skal være smidig og blød uden at klistre. 

Stil dejen til hævning i cirka en time.

Del dejen i to lige store dele. Rul hver del ud på bordet til en firkant på cirka 40 x 40 cm. Skær dejen igennem tre gange på hver led, så der bliver 16 firkanter. Læg 1/2 spsk creme på hver firkant - og eventuelt lidt rosiner, hvis du kan lide det. Saml hjørnerne af firkanten mod midten og vær forsigtig med at lukke kanterne godt så cremen ikke flyder ud under bagning. Sti dem på pladen med lukningerne nedad. 

Bollerne efterhæves ca. 45 minutter inden de bages i ovnen på 200 grader i ca. 15 minutter.

Pynt fastelavnsbollerne med glasur og eventuelt frysetørret hindbær eller andet pynt, hvis det skal være ekstra festligt. 

Rigtig god fornøjelse!

{{basket.TotalItems}}
{{lineitem.ProductName}}

{{lineitem.VariantName}} - {{lineitem.Quantity}} x {{lineitem.FormattedPrice}} {{lineitem.FormattedPrice}}

{{lineitem.FormattedTotal}}

Din kurv er tom ;(

{{discount.Name}}

-{{discount.Price}}

Subtotal

{{basket.FormattedSubTotal}}

Forsendelse

{{basket.FormattedShippingTotal}}

Total {{basket.FormattedOrderTotal}}

Heraf moms

{{basket.FormattedTaxTotal}}

Produkt er tilføjet til kurven