Opskrifter

Kalvespidsbryst

Kalvespidsbryst

Sprængt kalvespidsbryst med peberrodssauce, grillede hvide asparges og knuste kartofler & karse. (4 pers.)

Det skal du bruge

TIL KØDET:
1,2 kg sprængt kalvespidsbryst
1 groft skåret porre
10 sorte peberkorn
8 stængler frisk timian
2 groft skåret gulerødder
2 groft skåret løg
4 stk. laurbærblade
4 liter vand

TIL PEBERRODSSAUCE:
20 g smør
8 dl reduceret kogefond fra spidsbrystet
1 spsk. dijon sennep
frisk revet peberrod
35 g hvedemel
1 dl piskefløde
3 spsk. balsamisk æbleeddike (el. alm. sød, lys balsamico)

TIL KARTOFLERNE:
800 g nye små kartofler
salt
1 bk. karse
50 g smør
8 stk. hvide asparges
½ citron

SÅDAN GØR DU:

KØDET:

Spidsbrystet skylles for blod og urenheder. Spidsbrystet lægges i en gryde sammen med de groft skårne grøntsager og krydderier, derefter dækkes grydens indhold med koldt vand. Kog lagen op og fjern eventuelle urenheder og skum fra overfladen med en ske. Lad det småkoge i ca. 1 ½ time til kødet er mørt, men endnu holder sammen. Kødet tages op, og hviler tildækket med lidt af skyen. Kog bouillonlagen yderligere ind til det halve og sigt den over i en skål.

 

PEBERRODS SAUCE:

Smelt smørret og rør melet i lidt ad gangen, pisk den varme bouillonlage i, rør grundigt mens det tykner så alle klumper piskes ud. Fløde tilsættes og saucen smages til med dijon sennep, æbleeddike og revet peberrod.

 

KARTOFLER:

Kartoflerne skylles, renses og koges møre i letsaltet vand. Evt. med løvstikkestilke eller persillestilke. Ved servering knuses de let med en ske og rystes med smør og salt. Hvide asparges, skylles og skrælles fra top mod bund med en kartoffelskræller og steges hårdt af på to sider (ca. 1 min på hver side) på en meget varm pande i lidt rapsolie. De er færdige når de har to mørkebrune striber på hver side. Asparges snittes i ca. 4 stykker og krydres med salt. Asparges anrettes på kartoflerne. Stænkes med saften af ½ citron og drysses med karse.
{{basket.TotalItems}}
{{lineitem.ProductName}}

{{lineitem.VariantName}} - {{lineitem.Quantity}} x {{lineitem.FormattedPrice}} {{lineitem.FormattedPrice}}

{{lineitem.FormattedTotal}}

Din kurv er tom ;(

{{discount.Name}}

-{{discount.Price}}

Subtotal

{{basket.FormattedSubTotal}}

Forsendelse

{{basket.FormattedShippingTotal}}

Total {{basket.FormattedOrderTotal}}

Heraf moms

{{basket.FormattedTaxTotal}}

Produkt er tilføjet til kurven