GRAND CRU KAFFE

... DEN PERFEKTE KOP

Jagten på den perfekte kop kaffe stopper aldrig – og den findes måske heller ikke. En række forhold afgør vores oplevelse af kaffen – nogen er mere afgørende end andre. For den garvede barista handler det om, hvor fint bønnerne males, temperaturen på vandet, vandets kontakttid med kaffen og en masse andre faktorer.

STEMPELKAFFE

BRYG DEN BEDSTE  KAFFE I DIN STEMPELKANDE

Brygning af kaffe med en stempelkande anses oftest som den bedste metode til at lave kaffe på. Stempelkanden er en af de mest ærlige brygmetoder, der findes. Her er ingen hokus pokus, da denne metode giver bryggeren den bedste følelse med, hvad der sker med kaffen undervejs og dermed bedst mulighed for at justere og forfine kaffens smag. 

GRAND CRU STEMPELKANDE

Stempelkanden er en del af Rosendahls Grand Cru-serie. Den er formet i dobbelt vægget plast og har således termoeffekt, som holder kaffen varm længere. Kanden rummer 1 liter – svarende til ca. otte kopper kaffe.

SÅDAN BRYGGER DU DEN BEDSTE STEMPELKAFFE:

  1. Doser kaffen i kanden. Brug ca. 7 g. grovmalet kaffe per kop og 56 g. til en hel kande.
  2. Kog vandet og lad det køle ned til ca. 92-94° grader. Hæld vandet over.
  3. Lad kaffen stå og trække i 4 min uden stempel. Skummet danner et ”låg” på kaffen, som holder på varmen.
  4. Fjern eventuelt skummet som indeholder bitterstoffer, hvis du ønsker en mere rund og mild kaffe.
  5. Sæt stemplet på kanden og pres det roligt ned, indtil det når bunden.

Nyd din friskbryggede kaffe!

POUR OVER – FILTERKAFFE

BRYG KAFFE DIREKTE I KANDEN

Filterkaffe er den klassiske metode til kaffebrygning, hvor et filter fyldes med malede bønner, som efterfølgende overhældes med varmt vand. Laver du filterkaffe med en kaffetragt som bruger papirfiltre, bør du vaske dit papirfilter inden brug. Forvarm filter med kogende vand, inden du begynder at brygge – så er de værste rester af papirsmag væk. 

Mange brygger direkte ned i en kop, men det er en skam, for det giver en bedre smag, når man brygger mere ad gangen – så bliver kaffen blandet bedre sammen.

GRAND CRU FILTERBRYGGER & TERMOKANDE

Filterbryggeren passer til Grand Cru termokanden – den skrues fast i toppen af kanden for stabil og sikker kaffebrygning. Grand Cru termokanden kan rumme 1 liter og holder kaffen varm i den rette temperatur i længere tid. 

Kaffe er bedst, når den brygges mellem 92-94 grader C° og nydes omkring de 50-60 grader C°.

FORMALING

RISTNING & OPBEVARING

Din kaffe bliver ikke bedre end de bønner, du bruger. Producenterne angiver oftest doseringen på emballagen, men hvis det ikke er tilfældet, kan du som tommelfingerregel bruge cirka 7 gram almindelig ristet kaffe til en kop eller 56 gram til en liter vand. 

Ilt er kaffens værste fjende! Den nedbryder gradvist smagsstofferne, og derfor er hele bønner også mere modstandsdygtige over for ilt, fordi en stor del af kaffen er dækket af den beskyttende overflade. Køb hele bønner og mal dem først, når du skal brygge kaffen. Bønnerne bevarer kaffens smag og aroma, så en friskmalet kaffe giver den bedste smag. En åbnet pose kaffe bør bruges i løbet af 2 uger. Jo mere af luftens ilt, kaffen kommer i kontakt med – desto hurtigere sker tabet af aroma. Derfor er det bedst at opbevare kaffen i kaffeposen og klemme mest muligt af luften ud. Hold kaffen væk fra sollys – de to er heller ikke gode venner.

 

RISTNINGENS EFFEKT PÅ SMAGEN:

Ligesom med vin, så afhænger kaffens smag af, hvor i verden den kommer fra, og hvordan den er ristet.

  • Lysristet kaffe er syrlig og let fyldig. Denne form for ristning giver en mild kaffe, som er skøn til morgenmaden og op ad formiddagen.
  • Mellemristet kaffe giver en god balance mellem syre, sødme og bitterhed. Derfor er kaffen en god allround kaffe.
  • Mørkristet kaffe er tungere og mere bitter. Kaffen er især egnet til espresso – gerne ovenpå en god middag.

 

TIPS! Kværn kaffen rigtigt i forhold til din bryggemetode:

Espresso: Meget fint

Stempelkande: Groft

Filterkaffe: En mellemting

BØNNER

KEND DIN BØNNE

Kaffe inddeles i arter, hvoraf de to store i kaffedrikkernes verden er Arabica og Robusta. Arabica bønner giver langt overvejende en bedre kaffe med en mildere, mere aromatisk og mindre bitter smag. Dog er det nemmere at få Robusta bønner til at vokse, hvorfor de ofte blandes i billigere kaffe. Hver kaffeart, fx Arabica, har et utal af sorter under sig, der egner sig til dyrkning i forskelligt mikroklima rundt om kaffebæltet, der smyger sig rundt om Ækvator.

 

Kaffens verden er fuld af kendte navne og steder. Her er et par af dem:

  • Etiopien er kaffens moderland. Historien siger, at en hyrde så hvordan hans geder livede gevaldigt op efter at have tygget på de røde bær, og derefter selv blev inspireret til at koge dem.
  • Brasilien er det land i verden, der producerer mest kaffe. Kvaliteten kan svinge, men når den er god, er det en rund og blød kaffe, der er velegnet til morgenstunden.
  • Colombia er Sydamerikas andet store kaffeproducerende land, hvor kaffen dyrkes på Andesbjergenes skråninger. Den typiske smagsprofil er fyldig med et let præg af chokolade.
  • Mocca er en havneby i Yemen, hvor kaffen oprindeligt blev udskibet fra. Navnet Mocca er siden blevet synonym for kaffe, selvom der i dag ikke produceres mange kaffebær i Yemen.
  • Java refererer ligesom Mocca til et geografisk sted, hvorfra kaffen blev udskibet og er på samme måde blevet et synonym for kaffe. Java Mocca er navnet på en klassisk kaffeblanding.

Produkter til en god kop kaffe

{{basket.TotalItems}}
{{lineitem.ProductName}}

{{lineitem.VariantName}} - {{lineitem.Quantity}} x {{lineitem.FormattedPrice}} {{lineitem.FormattedPrice}}

{{lineitem.FormattedTotal}}

Din kurv er tom ;(

{{discount.Name}}

-{{discount.Price}}

Subtotal

{{basket.FormattedSubTotal}}

Forsendelse

{{basket.FormattedShippingTotal}}

Total {{basket.FormattedOrderTotal}}

Heraf moms

{{basket.FormattedTaxTotal}}

Produkt er tilføjet til kurven